At leve med stress

Når man, som jeg een gang har haft stress, er man altid i risikogruppen for at blive ramt igen. Selvom jeg er nået langt, er tilbage på arbejdsmarkedet og føler mig i nogenlunde balance, er der ikke langt til de første tegn og symptomer.

Sidste sommer startede jeg op på mit nuværende job hos Tunø Røgeri. Det var utrolig spændende, alle involveret i projektet nærede naturligvis et ønske om, at det skulle lykkedes, og vi var villige til at give det en skalle. Det gjorde vi i den grad, for røgeriet var en succes. Kunderne væltede ind, hvilket var skønt, men vi var slet ikke forberedte på den arbejdsmængde, der fulgte med. Derfor havde jeg pludselig uger med både 40 og 60 timers arbejde, ikke kun ved røgeovnen, men i den grad i butikken og som et bedre orakel, da jeg var den eneste, der havde været i praktik og lært de daglige rutiner og opskrifter.

Hold op hvor var det hårdt! Fedt at være en del at et projekt, der tog fart, men hårdt. Heldigvis var det hovedsagelig “god stress”, der ramte mig sidste sommer. Nu tænker du sikkert – “er det forskel på stress?”. Ja, det er der. Vi oplever alle stress i hverdagen eller i tilspidsede situationer, men som regel er det “god stress”, der bl.a. øger adrenalinen, hvilket hjælper os til at yde det ekstra, vi netop har brug for i øjeblikket. Problemet kommer, når spidsbelastningen bliver til hverdag med konstant pres og overbelastning. Så er det “dårlig stress”, der bringer mange negative symptomer med sig. Mange af hvilke desværre ikke forsvinder 100% igen. Hukommelsen bliver påvirket, koncentrationsevnen, søvn, humør, appetit ja, der er mange flere på listen.

Jeg ved personligt, at jeg ikke er nogen rar person at være omkring, når jeg er stresset. Jeg bliver skarp og urimelig i min kommunikation – særligt med dem, der er tættest på. Det er ikke noget, jeg selv vælger eller har indflydelse på i situationen, men jeg kan vælge at forsøge ikke at nå derud, hvor stressen får fat.

Det er ikke let, for det kræver, at man prioriterer sig selv og siger fra. Det virker ihvertfald for mig. Faktisk har jeg en sætning, jeg prøver at leve efter: “Når jeg husker at prioritere mig selv, giver det overskud til at kunne prioritere andre”. Og nej, det er ikke egoistisk. Det er en levemåde, jeg har glemt midt i al stressen, overbelastningen og presset, men en levemåde, der skal huskes og efterleves for at overleve, hvis du spørger mig.

Husk dig selv, nyd livet og se de små ting omkring dig i nuet.

Denne fasan lå og nød solen, og heldigvis opdagede jeg den og fik dette skønne billede, som jeg gerne vil dele med jer.
Denne fasan lå og nød solen, og heldigvis opdagede jeg den og fik dette skønne billede, som jeg gerne vil dele med jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *