Sejltur

  
I går var vejret jo helt vidunderligt, og selvom vi var trætte efter at have været til Tunø Festival, så lovede vi at sejle nogle venner og bekendte til fastlandet. Askelade jollen blev kørt ned til Stenkalven og puttet i vandet. Første billede er kort tid efter vi er kommet fra land.

Vi sejlede ud til knoben og hoppede i havet. En noget speciel oplevelse at stå midt i havet, og vandet kun går een til lårene.

 Ja der var fyldt op i jollen med både passagerer og bagage, men det var en skøn tur fyldt med fugle, sæler og marsvin. 

 Passagerer og bagagen blev læsset af i Hou, og mens kæresten hentede forsyninger, slappede jeg af i jollen. 

 På hjemturen kunne hastigheden komme noget højere op, da jollen nu var ca 400kg lettere. Og med en kaptajn ved roret, der i mine øjne lignede Hemmingway, ja så var der bare at nyde hjemturen. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *