Seattle – den sidste dag

  
Efter at have hørt fra flere lokale, at Toulouse Petit er et godt morgenmads-sted, blev jeg nødt til at prøve det på min sidste dag søndag. Så stempelkande kaffe og deres signatur cocktail Madame Toulouse med vodka, ferskenjuice og sparkling wine blev bestilt og prøvet. Det er en god cocktail, men det er nok lidt for tidligt på dagen for mig med hård alkohol! 

   
Deres frugttallerken serveres med kondenseret mælk – et tip, jeg tager med mig! Eggs Benedict Florentine med rukola, tomat på en engelsk muffin, serveret med hollandaise sauce og stegte kartofler var en tung omgang, og den første portion måtte jeg returnere, idet det porcherede æg ikke var gennem tilberedt. Men servicen kan man ikke klage over. Selv tjenerne bakkede byens hold op: 

 Efter et hvil og mere football på hotelværelset, gik jeg mod The Carlisle Room, hvor jeg fik en latte og en Happy Garden Salad. 

   
Jeg er allerede blevet forvent af den gode kaffe hos Storyville, men salaten var virkelig god og kan anbefales!

Mandag morgen gik jeg gennem byen til Westlake Station, hvorfra toget går direkte til lufthavnen. På vejen dertil så jeg dette, som jeg synes var lidt sjovt – skiltet og dekorationen i vinduet:  

  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *