Der er smukt på landet – og på en lille ø, som Tunø, hvor man kan se vand til alle sider, er der altid en god udsigt at tage billeder af. Men smukke udsigter gør det jo ikke alene, og det er da heller ikke rosenrødt konstant.
Jeg savner da mine venner, selvom jeg prøver at se dem så ofte som muligt, men vi mødes jo ikke lige på café eller tager spontant i biffen. Besøg er som regel aftalt og velkoordineret, da det skal passe sammen med færgens afgange. Tunøfærgen sejler pt 1,7 gange i døgnet, så det kræver en del planlægning.
Men det er da også hyggeligt, når vi får besøg, da folk jo ofte er her et par dage af gangen. Påstanden om at det kan være svært at få tiden til at gå herovre forstår jeg slet ikke. Jeg synes altid tiden ræser af sted.
Jeg har heldigvis også mødt rigtig dejlige og rare mennesker på øen, så jeg er på ingen måder ensom eller alene. Dog vil jeg anbefale, at man prøver ø-liv af, inden man springer ud i at købe bolig på en ø. For gud er det da noget andet, når man ikke lige kan sætte sig i sin bil og køre væk, hvis kæresten, familien eller livet driller. Det hjælper at være lidt hårdhudet, ikke tage tingene så tungt, og hvis man har humor og selvtillid nok til at kunne grine af sig selv ind imellem, så vil jeg til enhver tid anbefale folk at flytte på en ø. Det har helt sikkert været det rigtige for mig. Jeg nyder friheden, kreativiteten og den uendelige mængde friske luft herude.
