Mini get-away

  
I sidste uge lykkedes det mig at få en fridag, så torsdag morgen satte kæresten og jeg sejl på vores lille sejlbåd, en Lynæs18, og kursen gik mod Mårup Havn på Samsø. Motoren driller, så vi var helt i vindens magt, men som I kan se på billedet, gik det afsted med butterfly.  

 Der var lidt bølger og vind, så stakkels Elly blev søsyg undervejs og kastede op i vores seng, hvor hun havde søgt tilflugt. Ikke en ideal situation, men hvad skal en hund gøre, når den kommer udenfor sin comfort zone? Vi startede derfor med en total rengøring af båden ved ankomst til havnen. Det var nu hurtigt overstået, og jeg kunne endelig prøve at slappe helt af med et blad og nyde roen, mens kæresten bryggede mig en kop Kushmi te i ren 70’er stil på spitkogeren.

   
Det var skønt at komme lidt hjemmefra, slappe helt af i hinandens selskab og nyde en anden skøn udsigt. Her var solen på vej op over Samsø kl 5 fredag morgen, da Elly og jeg skulle på tissetur.

 Fredagen gik med gåtur og kaffe med venner fra Hou, der også kom sejlende til. Jo jo vi var rigtig på ferie. 

   
Kæresten sagde om ovenstående billede, at jeg havde “Tunø on my mind” 😄

Hjemturen gik langsom, men sikkert. Vinden var for en gangs skyld næsten forsvundet. Det gav dog muligheder for lidt billeder undervejs: 

   
Mårup Havn på Samsø kan klart anbefales – hyggelig, gode faciliteter og dejlig atmosfære. Vi har allerede en ny get-away i tankerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *