Her sidder jeg og nyder morgenstunden og den dejlige udsigt. Jeg har været på fastlandet for en lang weekend, og selvom det er skønt at se venner og familie, er der ingen tvivl om, at jeg elsker vores lille plet her på Tunø. Særligt når forårssolen kaster sin glans på øen og fuglene synger, så fyldes sjælen med glæde og ro. Da vi kom hjem i går med flyttelæs, var der desværre ikke plads til Elly og jeg på traktoren, så vi måtte gå hjem. Det er nu helt ok, når dette er udsigten undervejs:
Men jeg er jo godt vant hvad angår udsigt. Opvokset i Henne Stationsby og Henne Strand kun 9 km væk, ja så er man præget af Vestjyllands skønne natur og ikke mindst Vesterhavets brusen. Det kan godt være, at jeg er omgivet af vand her på Tunø, men det er noget andet vand end Vesterhavet. Ved Vesterhavet bliver man blæst igennem, og denne lange, smukke kyststrækning, der fortsætter så langt øjet rækker, giver en sund følelse af ydmyghed, hvis du spørger mig.
Jeg var hjemme hos min far og hente lidt af mine sager. Min far har været så flink, at lade mig opmagasinere mine ting hos ham, siden jeg flyttede fra Nansensgade for fire år siden. Jeg har flyttet lidt af gangen, og efter dette læs mangler jeg kun tolv flyttekasser plus det løse. Men det er nu sjovt at pakke ud, at gense ting, der har været pakket væk så længe. Også min mormors gamle hjørneskab kom med hjem i denne ombæring. Som barn blev jeg passet hos min mormor og morfar, da børnehave ikke rigtig lige var mig (de andre børn åd jo jord, og var totalt uciviliserede!!). Ja, allerede dengang var jeg speciel. Når min mormor ikke kunne finde mig, så var der kun at gå ind i den fine stue til hjørneskabet, hvor jeg ofte stod og beundrede alle de smukke glas og figurer, hun opbevarede deri. Skabet er for mig fyldt med mange dejlige minder fra en tid, hvor både min morfar og mormor var i mit liv. Alle de fantastiske hverdagsstunder vi nød sammen, kortspil, madlavning, ture til anlægget for at fodre ænder og ikke mindst den ubetingede kærlighed, de gav mig. Nu står skabet og pryder vores stue, og jeg ser frem til at fylde det op med vores egne fine glas, nips og minder.
