Husprojekt – bibliotek

Der har været stille på bloggen hele dagen, da kæresten og jeg har været i fuld gang med malerkosten. Et af rummene i huset, har vi valgt, skal blive et bibliotek. Vi ejer begge to en del bøger pga studier og vores fælles kærlighed for det skrevne ord. Derfor prioriterer vi et bibliotek, der også vil fungere som kontor samt soveværelse, når vi har gæster, der har svært ved at klare trappen.

Værelset har en dejlig udsigt over vores have og vinplanter, og jeg glæder mig til at sidde og nyde solnedgangen, mens jeg opdaterer bloggen.

imageVi har jo en forkærlighed for økologisk maling, hvorfor vi hovedsagelig bruger Auro. Alle lofter i huset bliver malet med Auro baseret på appelsinolie, så pt lugter her som en appelsinplantage. Vi er helt pjattede med deres højglans hvid, der allerede pryder køkken- og stueloftet. Den fordeler lyset fantastisk. Ovenstående er et billede af loftet, inden vi gik i gang.

Her er et billede efter endt maling. Jeg beklager det dårlige lys, men vi var først færdige efter mørkets frembrud.

imageOnsdag bliver væggene malet – også med Auro, men denne gang med Friskhvid (Den første konsekvent naturlige vægmaling med fotokatalytisk virkning: den specielle råstofkombination virker som katalysator, der med hjælp fra lyset spalter og nedbryder lugte og skadestoffer fra luften til neutrale stoffer. Information fra Auro’s produktkatalog)

Vi har brugt Friskhvid på vores eget soveværelse, på det ene gæsteværelse og i stuen. Den giver en kalk-agtig overflade og et godt indeklima, men den er meget sart og porøs i overfladen.

Så som I kan se skrider projektet langsomt frem. Snart bliver biblioteket arnested for denne blog. Nyd aftenen og livet.

2 tanker om “Husprojekt – bibliotek”

  1. Tak for dit tip om højglans økomaling. Nu har jeg bestilt til mine lofter og glæder mig over, at du tager dig tid til at skrive om dokumentere på nettet. Så tak til dig fra mig.

    1. Kære Gertrud,

      Held og lykke med malingen. Jeg håber, at du bliver lige så glad for løsningen, som vi er. Skriv endelig hvis, du løber ind i spørgsmål.

      Bedste hilsner
      Marianne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *