BBQ, cowboy boots og Mere live musik

  Så dette skønne vægmaleri på vej til et af Austin’s top BBQ steder – La Barbecue: 

 Vi var lidt sent på den til frokost, så vi måtte nøjes med en smagsprøve på deres brisket, men vi fik til gengæld smagt deres pulled pork, smoked sausage, black bean salad, pickled red onion og potatoe salad. Man sidder udenfor og det er helt ok i januar i Austin. La Barbecue kan godt anbefales!!!

 Turen gik videre til Allen Boots, der fører alt i cowboy boots. Det skulle prøves, og jeg var lige ved at købe et par Luchesse støvler, men min jyske sparsommelighed holdt igen. Men så er der jo en grund til at komme retur.

Torsdag aften gik turen til The White Horse, der ligner en bar taget ud af en amerikansk film – små borde med røde lys, popcorn maskine i hjørnet og live musik, der havde godt fat i dansegulvet med deres cowboy-swing. 

   Igen kom Lone Star øl på banen, og hvorfor ikke? Det er en god øl. En lokal viste mig en “Texas Koozie” med Lone Star og Luchesse boots.

   
Ovenpå øl, popcorn og midnats taco’s, bød sidste dag på et sundt alternativ fra Casa de Luz, der serverer “microbiotic” mad i rolige omgivelser, der oser af overskud og rummelighed.

   
Efter et stop hos Callahan’s General Store på vej til lufthavnen, og fire timers ventetid pga snestorm på østkysten, blev kursen sat retur til San Francisco.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *